Weekend med teater som redskab - en introduktion til Forumtater og Jokere

Denne weekendworkshop er en introduktion til Augusto Boals ’Forumteater’ samt til Jokerens rolle heri.

 

Forumteater er en teaterform, hvis formål er at belyse og løse dilemmaer og konflikter af forskellig art – og på en alternativ måde, i forhold til det, de fleste kender til. Man kan betragte det som en form for ”Sara og Monopolet”. Bare live. Forumteater styres af en Joker, der er spilleder og instruktør, og det er Jokerens opgave at sikre, at der holdes fokus på dilemmaets tema, og at der hele tiden tages udgangspunkt i deltagernes situation og deres oplevelse.

 

På lørdagsworkshoppen arbejder vi med Forumteatrets form og muligheder. Det er en blanding af Boals teatertanker, forskellige øvelser og teknikker – men med et særligt fokus på praksisdelen, hvor du som deltager kommer på gulvet og lærer at anvende teaterformen både fysisk og mentalt.

 

Kort om Forumteater:

Forumteater foregår ved, at man viser en indstuderet scene med et dilemma, hvorefter publikum kan komme med bud på, hvordan karaktererne på scenen kan handle for at ændre på situationen. Løsningsforslagene afprøves på scenen, så man kan se virkningen af dem. Formålet er ikke at finde én løsning, men at finde en vifte af handlemuligheder.

 

Styrken ved Forumteater er, at dilemmaet flyttes væk fra den/det/dem, det handler om, og op på scenen. I langt de fleste tilfælde, løsner det op for en mere konstruktiv debat, fordi det pludselig handler om ”dem på scenen” og ikke om konkrete personer. Samtidig giver det stof til eftertanke, og det at se det hele visualiseret, giver et andet perspektiv på sagen.

 

På søndagsworkshoppen arbejder vi med Jokerens rolle og redskaber, og du får en introduktion til Jokerens arbejdsmetoder i Forumteater. Du får bl.a. svar på spørgsmålene:

- Hvad er Jokerens rolle?

- Hvordan agerer man som Joker?

- Hvilke regler skal Jokeren følge?

 

Vi laver forskellige øvelser og arbejder med teorien i praksis, og du får mulighed for at afprøve rollen som Joker, når vi i fællesskab iscenesætter små Forumspil.

 

Underviser: Marie Louise Lund Henriksen. 

 

Læs mere og tilmeld dig weekendworkshoppen her: https://www.movenact.dk/workshops?course=23-37


Lør04.11.202310:00-15:55
Søn05.11.202310:00-15:55

Kursusnummer
23-37

Tilmeldingsfrist
27.10.2023

Første mødegang
Lør 04.11.2023 10:00-15:55

Sidste mødegang
Søn 05.11.2023 10:00-15:55

Underviser
Marie Louise Lund Henriksen

Undervisningssted
Move'n Act
Grønnegade 93 E
8000 Aarhus C

Lokale
Store sal

Pris

1050,- Almen
990,- Pensionister
990,- Arbejdsledig
990,- Studerende