Forumteater i praksis

Workshoppen er en introduktion til Augusto Boals ’Forumteater’. Dette er en teaterform, hvis formål er at belyse og løse dilemmaer og konflikter af forskellig art – og på en alternativ måde, i forhold til det, de fleste kender til. Man kan betragte det som en form for ”Mads og Monopolet - Live”.
Workshoppen er en blanding af Boals teatertanker, forskellige øvelser og teknikker – men med et særligt fokus på praksisdelen, så deltagerne kommer på gulvet og lærer at anvende teaterformen.
- Alle kommer på gulvet og alle er aktive – både fysisk og mentalt.

Kort om Forumteater: 
Forumteater foregår ved, at man viser en indstuderet scene med en konflikt, hvorefter publikum kan komme med bud på, hvordan karaktererne på scenen kan handle for at ændre på situationen. Løsningsforslagene afprøves på scenen, så man kan se virkningen af dem. Formålet er ikke at finde én løsning, men at finde en vifte af handlemuligheder.

Styrken ved Forumteater er, at konflikten flyttes væk fra den/det/dem, det handler om, og op på en scene. I langt de fleste tilfælde, løsner det op for en mere konstruktiv snak, fordi det pludselig handler om ”dem på scenen” og ikke om konkrete personer. Samtidig giver det stof til eftertanke, og det at se det hele visualiseret, giver et andet perspektiv på sagen.

Underviser:
Marie Louise (35 år) er uddannet dramaturg og retoriker, og hun har mere end 10 års undervisningserfaring indenfor teater. Hun har en særlig interesse for, hvordan man kan bruge teater som redskab, og er i den forbindelse særligt inspireret af Augusto Boals teaterformer og metoder. Hun har speciale i forumteater og jokerens rolle deri, og hun har undervist i Boals teater flere steder i Danmark samt på skuespillerskoler i Cuba.

”Det er en teaterform, jeg brænder meget for, og som jeg har fået rigtig gode kompetencer indenfor. Jeg synes, teaterformen kan noget helt særligt” - Marie Louise.

Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
21-03

Tilmeldingsfrist
24.05.2021

Dato og tid
Lør 29.05.2021 10:00-16:00

Undervisningssted
Move'n Act

Lokale
Store sal

Pris

550,- Almen
520,- Ledig i Aarhus Kommune
520,- Pensionist i Aarhus Kommune
520,- Studerende i Aarhus Kommune