Weekend med nye bevægelsesveje

Weekend med nye bevægelsesveje

Ønsker du at være med både lørdag og søndag, så tilmelder du dig denne workshop og får kr. 100,- rabat.

Lørdag vil du udforske kroppens uanede bevægemuligheder, udvide dit bevægelses-repertoire og åbne op for kroppens kreativitet. Du vil blive introduceret for forskellige rulle-, kravle- og springbevægelser, samt arbejde med improvisation af bevægelserne i et flow.

Floorwork er en sjov og kreativ måde at udfordre styrke, mobilitet, balance og koordination. Samtidig øger det din kropsbevidsthed, grounding og fysiske improvisatoriske evner.

Søndag får du mulighed for at udforske dine fysiske evner i samspil med andre. Der arbejdes med forskellige øvelser 2 og 2, som udfordrer dine bevægelsesmønstre og åbner op for nye bevægelsesveje. Der inddrages også mosle-lege, hvor du vil prøve dine kræfter af med andre på en omsorgsfuld og respektfuld måde. I legende handler det i mindre grad om at vinde og i højere grad om kommunikation, sjov og fysisk kontakt.

Bevægelse i samspil med andre er en sjov måde at træne balance, styrke, mobilitet og reaktionsevne. Samtidig øger det evnen til at være tilstede i nuet og følge din krops intuition.

Alle kan være med - undervisningen tilpasses deltagernes individuelle niveau.

Liv Pflug er uddannet skuespiller og fysioterapeut og har flere års erfaring som udøvende scenekunstner. Hun har en alsidig og legende tilgang til bevægelse og har fokus på at udnytte kroppens kreative potentiale, uden at overskride kroppens naturlige grænser. Hendes undervisning er inspireret af fysisk teater, moderne dans, kontaktimprovisation og kontaktsport.

Læs mere på www.cargocollective.com/livpflug

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 118.04.202013:00 - 16:00 Move'n Act
  • 219.04.202013:00 - 16:00 Move'n Act
Holdnr.
20-16
Tilmeldingsfrist
13.04.2020
Startdato
18.04.2020
Slutdato
19.04.2020
Ugedage
lørdag, søndag
Tidspunkt
Kl. 13:00 - 16:00
Underviser
Liv Pflug
Adresse
Move'n Act, Grønnegade 93E, 8000
Lokale
Store sal
Holdtimer
6,50
Mødegange
2
Pris (DKK)
500
Almen
 
470
Pensionist
 
470
Ledig
 
470
Studerende