FORÅRSKURSER 2018 hos Move'n Act

Læs allerede nu, hvad I - blandt meget andet - kan glæde jer til i foråret hos Move'n Act

Forårets kurser er snart på vej, og vi kan afsløre, at der bliver noget for enhver smag, dette hvad enten du er til skuespil, stemmetræning, sang eller bevægelse.

Foråret 2018 byder på et helt nyt navn i vort regi, idet vi har fornøjelsen af at præsentere Kitt Johnson, koreograf og danser. Kitt er en ener på danske danse- og performancescene, og gennem 25 år har hun udviklet sit særegne kunstneriske univers: minimalistisk, ekspressivt og innovativt. Vi er glade for - og stolte af - at have Kitt i vort katalog - se mere her.

Igen er det lykkedes os at få klovneartisten Patrick van den Boom til Aarhus, og han vil helt sikkert endnu engang forundre og begejstre med sin helt eminente workshop i klovnens tegn.

På sangsiden har vi den store glæde igen at kunne præsentere Roy Hart stemmetræning - denne gang et samarbejde mellem Saule Ryan fra Roy Hart Instituttet i Frankrig og Mariane Siem, herboende skuespiller og dramaturg. 

Der er mange andre kurser på vej, så hold øje med vores hjemmeside de kommende uger, og lad dig friste af kurser, der gør dig rigere på oplevelser og erfaring.

Mange hilsner
Move'n Act Workshops