Velkommen

SENESTE NYT!!!

 

NYT PROGRAM FOR TEATERSKOLEN!

Så er teaterskolens program for efterårets og næste forårs uddannelser ved at være klar til publicering. Link til programmet indsættes her på siden snarest muligt.

 

 

UDDANNELSEN I SCENEKUNST

(Se udførligt program i pdf )

(se udførligt program som e-paper)

 

  • Ønsker du en professionel karriere inden for scenekunst?
  • Søger du faglig opkvalificering i forbindelse med dit arbejde eller uddannelse? 
  • Brænder du for at stå på scenen og vil prøve det af for alvor?
  • Vil du udvikle din tilstedeværelse, din udstråling og din gennemslagskraft?

 

 

Kan du svare ja til blot ét af ovenstående spørgsmål, har du en god grund til at læse videre.

 

Teaterskolen Move’n Act har eksisteret siden 1996. Vi er kendt for professionel og levende undervisning i scenekunst. Hvad enten du er kommende skuespiller, ønsker videreuddannelse eller vil udforske din sceniske skabertrang, kan vi hjælpe dig videre mod dine mål.

 

Hos os får du:

  • Fysisk og mental træning.
  • En gennemgribende undervisning i basale teknikker og begreber indenfor scenekunst
  • Støtte til at afdække dit talent og udvikle et personligt udtryk
  • Et møde med dig selv, dine inderste tanker og følelser
  • Kontakt til det professionelle teatermiljø
  • En seriøs og individuel vejledning om dine potentialer og muligheder.

 

Dit udbytte - vores ære
Hos os bliver du ikke stjerne på en aften. Scenekunst er et håndværk, der skal læres - som kræver hjerteblod og målbevidst arbejde. Det er en opgave, vi tager alvorligt. Vores undervisningsforløb giver dig den tid, sammenhæng og fordybelse, du har brug for – til at tingene fæstner sig, til at prøve dig frem, gentage og forbedre, ændre dine vaner og til at evaluere dine egne fremskridt.
Vi sætter en ære i, at du når de faglige, kunstneriske og personlige mål, du sætter dig for et forløb hos os.

 

Hvad kan det bruges til?
At lære scenekunstens håndværk kan åbne mange døre for dig:

  • Videreuddannelse indenfor scenekunst. Vi har et netværk af professionelle scenekunstuddannelser i ind- og udland.
  • Kontakt til det lokale scenekunstmiljøet. Århus er en by med et levende scenekunstmiljø, som vi er en aktiv del af.
  • Videreuddannelse og omskoling. Hos os udvikler du kommunikationsredskaber, selvbevidsthed og udstråling, som er hård valuta indenfor enhver branche, hvor du møder mennesker.
  • Du udvikler din personlighed og ser dig selv og verden med nye øjne. Et ophold hos os har for mange været noget af det bedste, de har gjort for sig selv.

 

Forudsætninger
Krav om forudsætninger varierer efter, hvilket modul du vælger. Vi forventer under alle omstændigheder, at du er indstillet på at arbejde engageret, disciplineret, samt på at "lege med". Der vil blive stillet seriøse krav, til dig selv som person og din holdning til læreprocessen.

 

Alder
Du skal som minimum være fyldt 16 år for at deltage i undervisningen.

 

Optagelsesprøver
Til hvert undervisningsforløb afholdes en optagelsesprøve med efterfølgende samtale. Prøven, der har form af en workshop, skal vise, at du forholder dig seriøst til undervisningen og er parat til at arbejde koncentreret og målrettet.

 

Følg i øvrigt med i seneste nyt fra Teaterskolen Move'n Act på Facebookgruppen