Træd Frem - Forberedende kursus i scenekunst

Nye hold igen 20. august 2012 - 21. december 2012

lyseslukkerne_09a

  • Er dit mål at blive skuespiller?
  • Brænder du for at stå på scenen?
  • Vil du lære skuespilteknik fra grunden?

18 ugers intensiv undervisning i grundlæggende skuespilteknik, dans, sang mm. Dette forløb opbygger dine grundlæggende færdigheder gennem systematisk træning, øvelser samt monolog- og dialogarbejde.

Arbejdsmaterialet tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og potentialer.
Forløbet rummer flere arbejdspræsentationer, hvor du får lejlighed til at vise dine færdigheder for et publikum.

Hvem kan bruge Træd Frem?

  • Du ønsker en professionel karriere indenfor scenekunst og vil lære de grundlæggende teknikker.
  • Du søger opkvalificering i forbindelse med dit arbejde eller uddannelse.
  • Du brænder for at stå på scenen og prøve det af for alvor?

Uanset grund er du velkommen - forudsat at du er indstillet på at arbejde seriøst, engageret og på at møde nye sider af dig selv.

Vil du videre?

Det faglige indhold er identisk med første semester på den ét-årige uddannelse i scenekunst.
Der er mulighed for at vælge andet semester til efter kursusstart.

Forudsætninger
Kurset kræver ingen faglige forudsætninger. Vi forventer dog, at du er indstillet på at arbejde engageret, disciplineret, samt på at "lege med". Der vil blive stillet seriøse krav, til dig selv som person og din holdning til læreprocessen.

Alder
Du skal være imellem 16 og 40 år for at deltage i undervisningen. Vi gør opmærksom på, at undervisningen rummer megen fysisk træning.

Sted
Al undervisning foregår mandag-fredag kl. 9-15 på Entré Scenen, Grønnegade 93D, 8000 Aarhus C.

Optagelsesprøve
Der afholdes orienterende optagelsesprøve med efterfølgende samtale. Prøven, der har form af en workshop, skal vise, at du er parat til at arbejde koncentreret og målrettet. Læs mere

Vidste du, at:

  • Hvert år søger ca. 800 ind på de tre statslige skuespillerskoler.
  • De optager 8 elever hver.
  • De, der ikke kommer ind har ikke udvist det fornødne talent, eller de mangler den grundlæggende teknik.
  • Talent skal afklares.
  • Teknik kan læres.