- Du er her:
- Teaterskolen ›
- Tidligere forestillinger ›
- I Rum Sø - 2005
I Rum Sø - 2005
Afgangsforestilling 2005
Entré Scenen
24. - 26. maj 2005
Et drama om at spise mennesker
Der sidder tre skibbrudne kvinder i rum sø på en tømmerflåde. De er sultne, og de har ikke mere mad. Hvem af dem skal spises?
Så enkel er problematikken, når man vil overleve. Løsningen er også enkel; det skal være en af de andre. Konflikten er sat og tilskueren bliver vidne til, hvordan kvindernes værdier og menneskesyn står deres prøve.
Overlevelsesinstinktet hos de tre kvinder bliver blotlagt råt for usødet i deres desperate forsøg på at undgå døden. Den dybe eksistentielle krise eksponerer deres magt og afmagt, og tilskueren suges med i spillet mellem det gode og det onde.
Rollerne som bøddel og offer er
synligt fordelt for tilskueren allerede fra start. Det forløser den
absurde dialog og de tragikomiske situationer, som offeret og
bødlerne gang på gang sættes i. Vi oplever offerets afmagt overfor
den moralsk fordærvede bøddel, medløberen, der bliver sat udenfor
og bødlens løsagtige forhold til sandheden. Flere groteske
situationer udfolder sig , hvor alle kæmper for at vinde magten,
værdigheden, livet.
De politiske toner gennemsiver stykket og holdes i kog af den bizare problematik om hvem, der skal ofres, og hvilke argumenter, der er de bedste. Igennem stykket får tilskueren lov at se nogle af de laveste sider i mennesket, blive ophøjet til idealer, og alment menneskelige værdier som ære og tro, bliver brugt til at manipulere med.
I rum sø er et lille kammerspil, som kan sætte gang i diskussionen om hvad magt er, og hvordan den kan bruges. Personlige og mellemmenneskelige værdier er præsenteret i en letfordøjelig form, hvor de klare budskab opfordre til debat og samtale.
Manuskript: Slawomir Mrozek
