- Du er her:
- Teaterskolen ›
- Elevernes udtalelser
Elevernes udtalelser
I årenes løb har mange elever givet deres mening til kende om Teaterskolen Move'n Act. Vi har bedt dem evaluere på deres oplevelser og på, hvad det har betydet for dem at gå på skolen.

Hvad har din tid hos Move'n Act betydet for dig?
"Jeg fik til 2.prøven på
Det Danske Musicalakademi at vide, at jeg skulle arbejde på
dramafaget, hvis jeg ville søge ind året efter. Jeg fandt
Teaterskolen Move'n Ac t i Århus, og det 1-årige forløb har for mig
været en uundværlig udviklingsproces. Det hårde arbejde ved Move´n
Act har båret frugt, og jeg er efterfølgende blevet optaget på min
drømmeuddannelse som musicalperformer ved Fredericia Musical
Akademi
.
Faglærernes dygtighed indenfor deres fag, samt deres store
hjerterum for eleverne, giver alle fag et både solidt fagligt
indhold og en stor arbejdsglæde.
Den gode atmosfære på Move'n Acts kurser skyldes i høj grad de
fantastiske undervisere. Altid bliver man mødt med positiv og
konstruktiv energi og det haft stor betydning for mit kreative
arbejde og udvikling.
Christina Skodborg, elev på det Danske Musical Akademi
Fredericia
"For mig var et ophold på Move N' Act mere end bare en god oplevelse - det var en intens uddannelse i avanceret scenekunst, og en introduktion til min karriere, mange år senere. Et kursus på Move N' Act kræver noget af én: en vilje til at arbejde med udtryk, rytme og skuespil, et ønske om at udvikle sig og en erkendelse af sandheden: at du ender med et smidigt sind og en fleksibel krop!"
Christian Søgaard Hersker, medstifter af Teatergruppen Gelderak, dramaturg og instruktør
"Det gav mig glæden og lysten til kunsten, og hvis jeg nogle
gange tvivler om det er den rigtige vej, så skal jeg bare tænke
tilbage på den glæde og fællesskab og lyst til at lære, jeg fik hos
jer."
Sille Arendt, skuespilleraspirant
"Det har givet mig en standard for, hvad det vil sige at have det godt hver dag"
Mette B, tidligere elev
Hvad var de faglige årsager til, at du tog på kurset?
"Det var en af de eneste skoler, der tilbød den form for undervisning, jeg gerne ville have i Århus."
Marie S. Hviid, tidligere elev
"Jeg ville udvikle mig indenfor teaterfaget samt samle erfaringer, der kunne bringe mig ind på en teaterskole."
Jacob Melchior, udd. skuespiller
Hvordan kommer dit udbytte fra Move'n Act dig til gode i din nuværende beskæftigelse?
"På den måde at skærpelsen af den fysiske bevidsthed og intuition også påvirker evnen til innovativ tankegang og kreativitet."
Kristina Vildersbøll, Danmarks Designskole
"Dans og udtryk kan jeg bruge i idræt, som heldigvis er blevet et mere alsidigt fag i folkeskolen. I dansk er der mange undervisningsformer, der arbejder med dramatisering og rollespil, - og det virker jo bedst, hvis læreren også tør!!"
Anonym, lærerstuderende i Århus
