- Du er her:
- Teaterskolen ›
- At starte et nyt sted
At starte et nyt sted
Når du er blevet informeret om dit optag på Teaterskolen banker virkeligheden på: Hvordan finansierer jeg uddannelsen? Hvor finder jeg et sted at bo? Kan jeg arbejde ved siden af undervisningen? Spørgsmålene er mange, og vi har derfor forsøgt at samle en række gode råd, som du kan benytte dig af:
Økonomi
De fleste af vores elever har et job ved siden af
uddannelsen, for ad den vej at tjene til de daglige
fornødenheder.
Aarhus er en levende studieby, hvor der er mange jobs at finde: som bartender, butikshjælp, piccoline, receptionist, callcenter-medarbejder eller tjener. Kun fantasien sætter grænsen, og er du ikke alt for kræsen er det uproblematisk at finde beskæftigelse.
Du kan fint kombinere uddannelsen med et bijob der dækker udgifter til husleje og mad, men vi anbefaler ikke, at du derudover skal tjene til finansieringen af vores uddannelse. Det vil kræve, at du bruger for mange kræfter på at tjene penge så undervisningen vil lide under det.
Hvordan finder jeg et sted at bo?
Som studieby er der mange om buddet hvad angår billige lejemål, til gengæld udvalget stort.
Move´n Acts Teaterlinje og Musikdramatiske Linje er begge
godkendt af KollegieKontoret Du kan således søge om en ungdomsbolig
eller et kollegieværelse på lige fod med byens andre studerende. Du
finder nærmere information og ansøgningsblanketter her
Typisk vil man benytte boligportalen som har et
stort udvalg og et fornuftigt renommé. Der er andre portaler, men
vær kritisk: ikke alle sider er lige lødige
Det giver som regel også pote at spadsere rundt i midtbyen, hvor der rundt omkring findes opslag om ledige værelser.
Endelig er der de trykte aviser, hvor det kan anbefales at stå tidligt op onsdag morgen og skaffe sig Århus Onsdag. Her annoncerer mange private udlejere, hvad enten det drejer sig om lejligheder eller værelser, fremleje eller faste lejemål, og det kan også betale sig selv at annoncere.
Det er altid nemmere at finde et sted at bo, når man er i byen. Det kan derfor være en idé at overnatte på City Sleep In eller det smukt beliggende vandrehjem i en kort periode, for at kunne besigtige potentielle lejemål og slå til med kort varsel. Tøver du for længe, kan tilbuddet hurtigt forsvinde.
Alt det andet
Der er altid en række praktiske ting man er i tvivl om når man er tilflytter og starter noget nyt. Borgerservice er stedet hvor du kan finde svar på det meste (valg af læge, ændring af folkeregisteradresse,flyttekort osv)
Endelig kan du kontakte os på kontoret, så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe.
