1-årig Musikdramatisk Linje

Nye hold igen 20. august 2012 - 13. juni 2013

MusikdramatiskLinjeWeb

Musikdramatisk Linje er et 1-årigt undervisningsforløb, igennem hvilket du vil få oparbejdet grundlæggende færdigheder indenfor musical, teaterkoncert og andre musikdramatiske former, der kombinerer skuespil, sang og dans.

Forløbet er et oplagt valg for dig, der vil søge ind på en uddannelse som musicalperformer i Danmark såvel som i udlandet, og ønsker at være klædt bedst muligt på til en optagelsesprøve. Ligesådan udgør forløbet et godt fundament for andre kunstneriske uddannelser såsom skuespiller, danser, musiker, m.m.

Du får:

  • Skuespiltræning fra grunden. Du lærer at aktivere og nuancere dine følelser og give dem et scenisk udtryk, der berører andre.
  • Sang og stemmetræning. Du lærer at beherske din stemme, tale rummet op, og gøre din stemme til instrument for følelse, karakter og temperament.
  • Danseundervisning der giver dig et solidt grundlag indenfor forskellige stilarter
  • Fysisk træning, som giver dig den kropsbeherskelse, der er en forudsætning for scenisk optræden.

Du bliver undervist af det faste team på Teaterskolen Move'n Act, som siden 1996 har uddannet talenter til scenekunsten.

Forberedelse til at søge videre
Vi arbejder målrettet mod et optag på Det Danske Musicalakademi i Fredericia i samråd med undervisere og vejledere fra skolen. Du får lejlighed til at besøge Musicalakademiet og møde studerende og lærere. Vi afholder en "prøve-audition", hvor du får lejlighed til at opleve optagelsesforløbet på din egen krop og få feedback og vejledning, således at du er optimalt forberedt til det rigtige prøveforløb.

Visninger og forestillinger
Undervejs i forløbet laver vi tre offentlige visninger samt en større afgangsforestilling, hvor du får mulighed for at forløse det, du har lært gennem skoleåret.

Optagelsesprøve
Der afholdes orienterende optagelsesprøve til uddannelsen. Når du tilmelder dig Musikdramatisk Linje vil du automatisk blive tilmeldt denne prøve, og du vil modtage et brev med yderligere informationer.
Prøven har form af en workshop, der skal vise din tilstedeværelse, samarbejdsevne og vilje til at gennemgå en uddannelse som scenekunstner. Til prøven skal du forberede en monolog af max. 1minuts varighed samt en a capella sang. Læs mere


Tid og Sted
Undervisningen foregår på Entré Scenen, Aarhus.
Undervisningstid: man-fre 9.00-15.00.
Du skal beregne ekstra tid til enkelte lektioner samt til forberedelse og repetition.

Pris:
Kr. 40.000,-

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her

Kontakt
Tlf.: 60 75 96 36
Kontortid: man-fre 10.00-15.00
Email: teaterskolen@movenact.dk