• Du er her: 
  • Workshops

Workshops

Velkommen til Move’n Act’s efterårssæson 2010

stompWS

Ordet overflødighedshorn har vi vist brugt før, og det vil alligevel være en underdrivelse. Vi vil blot konstatere, at det endnu engang er større og mere varieret end nogensinde.

Vi glæder os over, at eXpressive Voice Center, med halvandet år på bagen er støt voksende, både i udbud og interesse. Samtidig har vi kastet os ud i et større og mere varieret udvalg af teaterworkshops. Der er virkelig noget at hente for den, der ønsker at udfolde og dygtiggøre sig indenfor skuespilteknik.

Vi byder også velkommen til vores nye hjemmeside. Vi håber, den vil give større overskuelighed og bedre funktionalitet for den enkelte bruger. Siden er fuldt integreret med vores online bookingsystem DOFO, hvilket skulle sikre en bedre og mere smidig service ved kursustilmelding. Samtidig skulle det forenkle oprettelse af kurser på siden, hvilket gør arbejdet lettere for os, og dermed frigør ressourcer til det, vi helst vil - give en god service og udvikle et spændende undervisningsprogram.

Vores prioritering af ressourcer har også betydet, at det trykte program fra og med denne sæson vil foreligge i en slankere udgave, med mere kortfattede beskrivelser. Ønsker du mere udførlig information, henviser vi til hjemmesiden. Programmet vil ikke længere blive sendt ud med posten. I stedet sender vi det ud i pdf-form med vores nyhedsmail. Det vil samtidig kunne downloades fra hjemmesiden. Ønsker du at få det tilsendt, så gå ind under Hent workshopkatalog og udfyld formularen. Her kan du samtidig føje dig på vores nyhedsmail-liste.

Vi håber, at dette ikke vil opleves som en forringelse. Det er vores erfaring, at en stadig større del af vores kunder benytter hjemmesiden til både orientering, tilmelding og betaling. Og den betragtelige sum penge, som det kostede at publicere det trykte program, vil vi hellere bruge på at udbyde mere undervisning på højt niveau til rimelige priser.

Selvom vi bliver stadig smartere og mere teknologiske, er der ingen grund til bekymring. Der er stadig mennesker på kontoret - flere og flere faktisk. Vi tager stadig telefonen, og vi elsker at snakke med kunderne. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Nå, ikke mere snak. Vi ønsker dig god fornøjelse.

Hannelore Eder Ferdinand    
Mikkel Ferdinand

Her finder du kurser og workshops under følgende kategorier:

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Følg med her på siden og på Facebook for seneste nyt!

1 lektion er 55 minutter.