Syng med naturens stemme!
27. - 28. marts
Tag med på en musikalsk rejse over de storslåede mongolske græssletter. I løbet af workshoppen får du indblik i den komplicerede overtonesang-teknik ”höömii”, hvis traditioner går flere århundrede tilbage i tiden. Det ganske særlige ved höömii er at de, der mestrer teknikkerne, er i stand til at synge to, og i nogle tilfælde tre forskellige toner på samme tid.
Legenderne fortæller, hvordan höömii er opstået som en imitation af naturens egne lyde. De traditionelle mongolske sange handler ofte ligeledes om at hylde den storslåede natur: klipperne, stepperne, vinden, vandet og dyrene.
Hosoo er en af verdens førende inde for mongolsk strubesang. Han er opvokset i den vestmongolske provins Tschandman i Altai-bjergene i en familie af strubesangere. Allerede som 7-årig beherskede han disse udfordrende sangteknikker. I dag mestrer han höömii til ”tungespidsen” og er blevet udnævnt til den bedste mongolske sanger.
Han optræder med ensemblet Transmongolia, med hvem han turnerer verden rundt og afholder koncerter og workshops.
”Die Welt” skrev: ”Hosoo & Transmongolia giver naturen en stemme og bringer de endeløse mongolske stepper med sig ind i koncertsalen.”
Læs JP Århus' artikel om workshoppen på jp.dk.
Læs mere om Hosoo og hør også et eksempel på Hosoos strubesang.
Hold nr. 10-27
Periode: 27/3 - 28/3
Sted: Studioscene 3
Tid: Lør/søn 11.00 - 17.00
Pris: 850,- (* 769,-)
Tilmeling senest 8/3